teleboxen_frit-2

Ny webshop til Teleboxen

Teleboxen blev etableret tilbage i 2006 med ét formål: At skabe en stærk, stabil og uafhængig leverandør af telefoni- og internetløsninger. Dén mission er lykkes. Teleboxen tilbyder hele spektret fra salg af enkeltstående smartphones og tilbehør til privatkunden til store, forkromede, skalerbare telefoniløsninger til erhvervslivet. Virksomheden er lagerførende i markedets mest gængse smartphones, tablets og tilbehør, og de har stærke udbydere i ryggen på telefoni og fiber tv.

Selvom Teleboxen i høj grad er lokalt forankret i Thy, har de hele Danmark som markedsområde, og kundeportføljen tæller i dag en lang række trofaste kunder fra alle dele af landet.

Det eksisterende teleboxen.dk er udviklet i Umbraco, som efter vores overbevisning, er milepæle foran andre CMS'er. Websitet er udviklet efter "best practice" og består dermed af kvalitetskode, som er med til at sikrer en langtidsholdbar løsning. Endvidere gør dette evt. videreudvikling lettere at håndtere, både for vores egne udviklere og andre Umbraco specialister.

Derfor var det også let at gå til, da Teleboxen kom tilbage med ønsket om at udvide med en webshop "ovenpå" deres eksisterende løsning. 

Designovervejelser

Teleboxen tilbyder services til både private og erhverv, og sidens indhold (og priser) ændres, baseret på hvad man vælger. Fælles for dem er dog let navigation og tydelig kontaktinfo i toppen af siden.

På begge undersider er der også en slider med simple budskaber, som har til formål at etablere troværdighed – de er forskellige for hhv. private og erhverv, da besøgende lægger vægt på forskellige ting, baseret på deres mål og baggrund. I sammenhæng med slideren findes også fordelene ved at handle med Teleboxen, igen for at etablere tillid og troværdighed.

Herefter er der quicklinks til de forskellige produktkategorier, så man let kan finde det, man leder efter. De er let overskuelige med store billeder i en ren stil.

På erhvervssiden er der en liste over samarbejdspartnere, mens der til private er et kort med rutevejledning til den fysiske butik i Thisted.

Besøg teleboxen.dk
Stigning i besøgende

Let at tilføje produkter

Webshoppen er udviklet i Umbraco, som Kong Gulerod er specialister i. Det gør siden utroligt stabil, fordi den ikke er afhængig af plugins fra tredjeparter, og den er samtidig utrolig let at bruge – Teleboxen kan selv tilføje produkter eller ændre priser, uden at skulle have hjælp fra en udvikler. Så er det let at holde siden opdateret og produkterne relevante.

Altid Google Analytics og SEO klar

Det er vigtigt, at vores kunder løbende har mulighed for at forbedre deres website, og undersøge i detaljer om websiteinvesteringen har båret frugt. Derfor sætter vi altid en ære i at strukturere vores kode og udvikling, så det fremmer en positiv optjening af SEO-værdi. Derudover inkluderer vi altid Google Analytics, da dette giver rig mulighed for at se hvilket indhold, der interesserer de websitebesøgende mest.

F.eks. kan det ses på grafen til venstre, at besøgstallet er steget markant, efter at vi lancerede hjemmesiden d. 6. september, 2018. I Google analytics kan der også trækkes mange andre nyttige informationer, som f.eks. hvilke sider der har størst trafik, og om der er nogen der mister interesse på en bestemt side. Det giver et godt indblik i optimeringsmuligheder og fejl som skal udbedres, så man altid har en optimalt fungerende hjemmeside.

En stor del af grunden til at siden har fået så mange besøgende på så kort tid, er webshoppens opkobling til Pricerunner. På et marked der er så præget af bestemte brands af mobiltelefoner, er det en oplagt mulighed for at blive set. Brugere søger på et bestemt brand eller model, og vil finde den billigste. Det giver stor trafik og konverteringsrate, fordi mange har bestemt sig for deres køb når de kommer ind på siden.

Martin Birk
Vi har brugt Kong Gulerod før, og har været imponerede over deres skarpe designs, og hvor let det er at opdatere og vedligeholde siden.
Webshoppen har allerede haft stor succes, så det viser bare Kong Gulerods kompetencer for at bygge webshops.

Brug for yderligere information?

Har du spørgsmål eller overvejer du at starte et projekt, så tag kontakt til mig. Jeg bider ikke.

Erik Vestergaard Andersen

Kontakt

Art Director   |   Rådgiver   |  Partner
Erik Vestergaard Andersen

24 47 24 33 ea@konggulerod.dk