Eventmageri Event i Havbadet Kong Gulerod Reklamebureau

Indvielse af Danmarks første havbad

I efteråret 2014 skulle Danmarks første havbad indvies. Det ligger i Nr. Vorupør og er et fantastisk modigt byggeri, som Thisted Kommune har stået fadder til.

I samarbejde med Den obelske Familiefond, Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og ikke mindst de mange lokale ildsjæle og interessenter, er det lykkedes, at få dette projekt realiseret.

Flot og festligt

Sådan et projekt fortjener en stor og flot indvielse, hvilket Thisted Kommune spurgte om Kong Gulerod ville stå for. Og det ville vi gerne. Vi var i forvejen involveret i et projekt med udvikling af kystbyerne Agger, Stenbjerg, Klitmøller og netop Nr. Vorupør. Thisted Kommune aftsatte en mindre sum til at gøre indvielsen festlig og vi tog fat på opgaven med at realisere indvielsen.

En udfordring

En af de spændende dele af opgaven var at få selve dagen gjort festlig og for at tilgodese de andre store projekter, der i forvejen kørte i Nr. Vorupør, tog vi fat i projektholderen for renoveringen af det, der i dagliog tale kaldes "Landingspladsen". Det er 6 gamle, smukke huse, der ligger lige ved havet og som man har skaffet midler til at gøre nænsomt i stand.

Efterhånden som tiden gik, viste det sig, at være en rimeligt udfordrende opgave, da koordineringsn med Miljøministeriet og Naturstyrelsen selvfølgelig skulle være i orden.

Og en minister er ikke en, man sådan kan planlægge for. Det gør ministeriet suverænt og vores opgave bestod derfor i, at holde hele dagen åbent rent tidsmæssigt og indholdsmæssigt, indtil meget kort tid før det hele skulle løbe af stabelen.

Samtidig med, at de to instanser skulle tilgodeses, var det også en opgave, at motivere og reservere en del af al den underholdning, der skulle foregå og et stort havbad fylder man ikke sådan lige op. Nr. Vorupør skulle jo også være informeret og være klar og byen tog sig selv af denne del.

Markedsføring

Samtidig med, at vi tog os af hele koordineringen og fandt frem til dem, der skulle stå for underholdningen, så skulle alle andre som fx. lys, lyd, telte, stole og så videre også være briefet og være klar på de tidspunkter, der hele tiden flyttede sig.

Imens det skete, udarbejdede vi også den visuelle del af markedsføringen og det betød, at der både blev lavet en del temasider i den lokale avis (gratis), en havbadsøl, et website, en annonce og en masse handsout som plakater og løbesedler.

Selve dagen

Dagen oprandt og heldigvis så klappede det hele - stort set. Der var en enkelt af dem, der havde lovet at komme og underholde, der desværre meldte fra i sidste øjeblik. Ellers så kørte det.

Indvielsen endte med at ske i to tempi - indvielsen af Miljøminister Kirsten Broesbøl om formiddagen, hvor 700 skoleelever slap lige så mange balloner løs og så underholdning sidst på eftermiddagen.

Underholdningen blev indledt af Snedsted Garden, der trak publikum til havbadet og så var der var blandt andet synkronsvømmere fra Thisted Svømmeklub, underholdning med havkajak fra Surf og Kajak, Beredskabet kom og skummede det hele til, så børnene kunne lege.

Vi tør godt sige, at vi var slidte, da dagen var omme og der var en god fornemmelse af, at projektet kom i mål.

Gode fotos

Det lykkedes i øvrigt at få en rigtig dygtig fotograf, til at tage de flotteste billeder af indvielsen.

Det var Mette Johnsen fra Klitmøller, der ramte plet.

Brug for yderligere information?

Har du f.eks.spørgsmål til casen eller overvejer du at starte et lignende projekt, så tag endelig kontakt til os. Vi bider ikke.

Erik V. Andersen

Kontakt

Art Director   |   Rådgiver   |  Partner
Erik V. Andersen

24 47 24 33 ea@konggulerod.dk