Domkirkekvarteret i Viborg er helt unikt. Byens tusindårige historie viser sig som enkeltstående udtryk gennem skulpturer, mindeplader, monumenter og attraktioner. Men sammenhængen skal forbedres, forfines og forædles i langt højere grad, for byens dramatiske danmarkshistorie bliver ikke fortalt godt nok.


I sensommeren 2014 afholdte Viborg Kommune derfor et seminar med deltagelse af interne og eksterne interressenter med viden om og tilknytning til Domkirkeområdet. Seminarets mål var at nå frem til en vision, der kunne skabe politisk opbakning til at lave en helhedsplan for Domkirkeområdet. 

I forlængelse af seminaret igangsatte Byrådet udarbejdelsen af en helhedsplan. Flere prominente landsdækkende reklamebureauer kom i spil. Kong Gulerod Reklamebureau vandt i den forbindelse opgaven.

Visionen for Domkirkekvarteret i Viborg er at etablere et kulturelt kraftcenter sprængfyldt med oplevelsesmuligheder indenfor kunst, kirke og kulturhistorie. Domkirkekvarteret som en stærk synergi mellem et besøgscenter, nyt Viborg Museum, Viborg Domkirke, Skovgaard Museet, det gamle rådhus, et pilgrimscenter med flere skal sikre, at der i Viborg Kommune etableres en position blandt Danmarks 50 mest besøgte attraktioner. Domkirkekvarteret i Viborg er ikke blot byens, men hele Jyllands hjerte. Prospektet er en illustreret udgave af denne vision og skal som det eneste fremvises i forbindelse med ansøgningen af fondsmidler.


I prospektet fortælles Viborgs storslåede historie og bliver endnu mere nærværende i nye, attraktive og sammenhængende rammer. Vi har opbygget materialet logisk og faktuelt, så det fremstår som en helhed og et helstøbt projekt med stort potentiale. Læseren føres gennem planen for området ved hjælp af skitser, visualiseringer, faktabokse, interviews, borgerudtalelser på pædagogisk og letforståelig vis.

Læs VISION Helhedsplan for Domkirkekvarteret i Viborg Besøg domkirkekvarteret.dk

Om samarbejdet siger Viborg Kommune:

Kong Gulerod har løst opgaven til vores fulde tilfredshed og har lagt en stor indsats i det færdige resultat. I processen har de på tilsvarende dygtig og engageret vis indgået i dialogen herom.

Brug for yderligere information?

Har du f.eks.spørgsmål til casen eller overvejer du at starte et lignende projekt, så tag endelig kontakt til os. Vi bider ikke.

Paw Olesen

Kontakt

Art Director   |   Rådgiver   |  Partner
Paw Olesen

22 59 90 62 po@konggulerod.dk