Ud at selfie - megaselfie!

Nogle gange skal det bare gå stærkt - megastærkt - og det skal det lige nu!

Vi vil jo så gerne sende en stor flot nyhed om, at vi holder sommerferie og at vi skal have batterierne ladet op og alt det der. Det har vi simpelthen ikke tid til. Vi skal være færdige - megafærdige - til at holde ferie.

Derfor går vi i træningslejr til den store sommersport - selfie - og det sker på bureauet i et snuptag, som det fremgår af billedet (ikke et ord om bjørnebande og den slags).

Nå, men vi skal videre, så mens vi knokler med at blive færdige til sommerferien med visuelle identiteter, virksomhedsstrategier, prospekter og masser af websites, så kan du læse om vores seneste bedrifter her på vores website.

Vi holder totalt lukket i ugerne 28, 29 og 30 og tager kun telefonen 47 77 77 11, hvis I er i absolut nød, som fx et website, der ikke kan ses og den slags. Vi ses og høres ved igen mandag 1. august, klokken 8:00.

Om vi har travlt - ja megatravlt!

Ja, lige nu løser vi opgaver for det statslige videncenter Dansk Center for Undervisningsmiljø (dcum), Morsø Forsyning, Fossflakes, Dynalogic, Thisted Bolig, EM i Styrkeløft 2017, Brandt Revision & Rådgivning, Horsevet Thy, Hørecenter Limfjord, Det ny Kastet, Viborg Kommune, Viborg Museum, Krone Kapital, Hørecenter Limfjord og så videre, så bare kom an...

Billedet viser et udsnit fra et møde med chefen og formidlingsinspektøren fra Viborg Museum, Viborg Kommunes mange It-folk og animationsansvarlig samt en ekstern webvirksomhed. Vi forsøger at rådgive efter bedste beskub..:)