DNA'et skaber et værditilbud

Alle levende organismer er udstyret med et DNA, en genetisk kode, der styrer organismens karakteristika, funktioner og udviklinger. 

Enhver levende virksomhed er også udstyret med et DNA, som sikrer synlighed på markedet, styrker virksomhedens identitet og ikke mindst bidrager til det samlede værditilbud. 

Virksomhedens DNA er betydningsfuldt, da det altid vil være unikt for netop denne ene virksomhed. DNA’et udgør de grundlæggende genetiske byggestene, der har betydning for hele virksomheden – inden for både rekruttering, procesoptimering, udvikling, innovation, trivsel hos medarbejderne m.v. 

DNA’et er fundamentet og forudsætningen for virksomhedens aktiviteter og succes på markedet.

Rundt omkring i virksomhederne bruges tonsvis af timer og ressourcer på at formulere værdier, skabe fælles fodslag og blive de bedste. Imidlertid kan dette hurtigt vise sig som skønne spildte kræfter, hvis der ikke er tale om et reelt værditilbud (kan altid kopieres) eller hvis det ikke er kommunikeret ud til omverdenen på tilstrækkelig vis.

Høst gevinsten

Gevinsten ligger i at kommunikere det reelle værditilbud, som adskiller virksomheden fra de mange konkurrenter på markedet. DNA’et er virksomhedens særkende – og det, der giver mening for både kunder, partnere, medarbejdere, alliancer m.v. 

Succesfulde virksomheder som Apple, LEGO og Coca-Cola har i årevis formået at kommunikere deres DNA gennem alle kommunikationskanaler.

For din virksomhed/organisation handler det om at kunne udlede dette rette værditilbud fra virksomhedens DNA. Vi taler om at finde de værdifulde svar på spørgsmålene: 

Hvem ER din virksomhed/organisation? 
Hvad KAN virksomhed/organisation? 
Hvad GØR virksomhed/organisation? 

Svarene på disse tre spørgsmål er helt vitale i forhold til at få formuleret værditilbuddet i en konkret, præcis og relevant form (ikke som klicheer og varm luft).

Læs mere om ESP og USP