Kommunikation er formidling

Når der kommunikeres, så formidles der og når der formidles, bruger man kommunikation. Som udgangspunkt er målet med kommunikation, at skabe forståelse fra afsender til modtager og meningen kan være mangfoldig. Lige fra almindelig forøgelse af forståelse og vidensniveau til ændring af adfærd, der igen kan påvirke omgivelserne.

Flere veje

For at skabe en effekt hos modtageren, kan det være en diciplin at kommunikationen fungerer på den mest hensigtsmæssige måde. Det kan envejs, tovejs eller flervejs. Der kan være tale om monolog, dialog, diskussion og anden form for interaktion.

Forestil dig, at du kommer kørende ude på heden i en firehjulstrækker og at der ingen veje er. Du skal selv finde ud af hvor du skal køre og hvordan, du skal køre. Du møder et andet køretøj og hvad er det så der bestemmer her, hvad I gør for at passere hinanden?

I vores del af verden kører vi højre om og i andre dele kører man venstre om. Så alt efter hvilken vane eller stil den modkørende og du selv har, opstår der forståelse eller misforståelse.

Du kommer nu kørende ud af en asfalteret vej. Du møder en modkørende og hvis det er i Danmark det sker, ved I begge, at I kører højre om hinanden. Det er den regel, vi bruger og det sprog vi taler. På samme måde giver vi også hinanden hånd med højre hånd. Vindeltrapper i gamle borge går fx mest venstre om (med uret), da det er en regel der er opstået af, at den der kommer fra toppen kan svinge sit sværd, mod den der kommer nedefra, der har langt dårligere forhold, fordi der er en pæl i midten af trappen.

Sprog

Eksemplet med trafikken kan føres videre. Man har fx lavet advarselstavler, forbudstavler, oplysningstavler, påbudstavler og vigepligtstavler. Det er fælles grundbegreber i et vedtaget sprog. 

Det er begyndelsen på design, at opdele kommunikationen i kategorier. For at skabe forståelse for, hvornår man møder hvad er tavlerne forskellige i former og farver. Når dette sprog er lært, så kan man opfatte meningen ordløst.

Der er i øvrigt en god grund til, at færdselstavler for det meste er vist med symboler og kun med tal eller tekst, når der finder en uddybning sted. Det er hurtigere at opfatte meningen og dermed nå sit mål, i det visuelle univers, når først dette er lært.

Forestil dig, at du ankommer til en lufthavn og skal finde dit afgangstidspunkt, dit tjek ind, dit gate og dit fly. Det er rimeligt nemt at forstille sig, hvordan information og kommunikationen ser ud i en lufthavn og vi er endda sikre på, at der er en vis ensartethed i designet, så vi ikke skal lære nye symboler, farver eller former, for hver 10 meter. 

Forestil dig så at alle informationer skifter udseende hele tiden. Nye tavleformer, nye skrifter, nye farver, større eller mindre symboler og så videre. Det vil betyde, at du bliver nødt til at indlære nye sprog hele tiden og det vil betyde, at du mister information, viden og flow. Afsenderen vil miste mulighed for at hjælpe og informere dig i tilstrækkelig høj grad. Hvor mange fly mon vil stå halvtomme alene af den grund.

Ensartet sprog – ensartet viden

Således er det med kommunikationsdesign. Et kommunikationsdesign er beregnet til, at give modtageren 

  • den bedste oplevelse
  • den største viden
  • den største logik
  • det samme sprog
  • den samme struktur

...så det skal ske i et flow, så der opnås optimal effekt hos modtageren.

Kommunikationsdesign skal samtidig udarbejdes og struktureres i forhold til de vaner og den normale indlæring - det vil sige de trafikregler - vi allerede har. Vi har alle forskellige måder at opføre os på, at reagere på, at navigere på. Og der er alligevel rigtig meget, der er ens ved os alle. Som nævnt giver vi hånd med højre hånd i vesten. Derfor vil det være op ad bakke, at udarbejde et kommunikationsdesign, der foranlediger, at alle skal til at bruge venstre hånd at hilse med - i overført betydning.

At tale i ét sprog – det visuelle

Det visuelle sprog er det stærkeste, både når der skal kommunikeres hurtigt, enkelt og nemt. Det er også det bedste sprog til alle sprog. Selv om du kommer fra andre steder i Europa, ja hele verden, så ved de fleste hvilke ikoner (piktogrammer) man skal kigge efter, når man leder efter et tollet.

Kommunikationsdesign er bygget til at være et nemt sprog at lære og et nemt sprog at tyde og samtidig afspejle det univers, det skal kommunikere. På sigt bliver designet og universet til et sprog, der også kommunikarer værdier. Nemlig de værdier, som organisationen bag står for og også gerne vil formidle til målgrupper.

Et godt kommunikationsdesign kan ikke erstattes af det skrevne sprog eller en blanding af flere sprog. Det skal gennemarbejdes for at virke.