Menu
Kontakt
Michael Ruby
Visual Director

Agerbækvej 9
7500 Holstebro

Helmevej 4, Agger
7770 Vestervig

T +45 4118 0688

michael@konggulerod.dk

Future and Trend


Lidt om PEOPLE PLANET PROFIT

Sidste nye videostump fra Kjear Global, som er en dansker i London, der driver en af de mest anerkendte Future Trend Forecasting virksomheder i verden. Se hendes video her, hvor hun ganske kort beskriver, hvorfor begrebet PEOPLE-PLANET-PROFIT er en rigtig godt ramme at bruge, når man skal forklare sin CSR politik.
 
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Virksomheder, der ledes af kvinder er fremtiden!

Sådan tror efterhånden flere og flere fremtids- og trendforskere.
 
Det er selvfølgelig en subjektiv betragtning og alligevel så er der flere og flere ting der tyder på, at det går den vej.
 
Kvinder tænker tit og ofte langt mere holistisk og empatisk end mænd og i dag, hvor store produktioner ligger i andre dele af verden, end der hvor vi bor, er der brug for helt nye måder at tænke på, at lede virksomheder på, at skabe sammenhæng i samfund, mennesker og arbejde til gavn for det hele menneske – kvinde og mand.
 
Fremtiden tilhører dem, der tænker, at vi arbejder “sammen med” og ikke “arbejder for” nogen. De organisationer, der udelukkende tænker med venstre hjernehalvdel og dermed er stærkt styrende i traditionel forstand, vil opleve at få det sværere og sværere og de virksomheder, der kan få højre og venstre hjernehalvdel til at spille sammen og der igennem udvikle et værdifuldt samarbejde, vil finde en ny plads på landkortet over fremtidens virksomheder.
 
Det betyder faktisk, at der i dag forestår et stort arbejde for eksisterende virksomheder, der styrer efter venstre hjernehalvdel, at få drejet fokus over på hvordan man kan forny en eksisterende gammel virksomhed, uden at miste fodfæste.
Hvor ville det være forfriskende at se en eksisterende virksomhed med sund økonomi, lave et fuldkomment turn around og bruge det overskud, der findes for nuværende, til at skabe en ny platform uanset, at det kan koste store summer i de år der følger. Det skal selvfølgelig ske ud fra den betragtning, at man sikrer virksomheden en levedygtighed, der rækker meget længere end den, der umiddelbart er udsigt til i dag.
 
Den type turn around for en virksomhed, vil i praksis kun kunne lade sig gøre, hvis man ser i øjnene, at mindst halvdelen af ledelsen skal bestå af kvinder. Og her er det vigtigt at bemærke, at ansættelsen og værdisættelsen af disse kvindelige ledere ikke skal ske ved den traditionelle tænkning, hvor man tester og analyserer efter de sædvanlige parametre, som venstrestyrede hjerner plejer.
 
I disse tider ser man i øvrigt velmenende personer, ledere som politikere, der rigtig gerne vil udtrykke social ansvarlighed og derfor sætter sig sammen i den type netværk. Det er dog meget bemærkelsesværdigt, at der til tider er et fuldkomment fravær af kvinder i disse forums. “Hvorfor?” kunne man måske spørge og det til må svare vel egentlig være, at disse forums blot er endnu et forsøg på at skabe en styret enhed med et veldefineret formål og mål.
 
Det er allerede på forhånd dømt ude, da det blot er en gammel måde at styre en ny idé. Innovation og idéer har det bedst under sprudlende former, med intuition som en af de vigtigste parametre at agere under – og igen har vi her en stor værdi at trække på hos kvinder.
 
Spørgsmålet er vel egentlig, hvornår vi mandlige ledertyper forstår, at træde tilbage, kaste vores værdier og hjernehalvdele i samme pulje som kvinderne og så trække et ligeværd op hatten, hvor vi begynder at “arbejde sammen” i stedet for at “arbejde for”.
 
I denne artikel har jeg indlagt denne lille video fra Anne Lise Kjær, London, der forsker i det hun kalder “Trend Mapping” og Anne Lise Kjærs klientliste er fornem og borger for, at det hun siger rent faktisk er værdsat af store internationale virksomheder.
 
Se Anne Lise Kjærs website www.kjaer-global.com
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 
Copyright 2011  |  Kong Gulerod